Landbrugets forurening kan groft opdeles i luftforurening, jord- og grundvandsforurening samt forurening til vandløb, søer og havet.
Luftforurening:
De væsentlige bidrag til luftforureningen består i afdampning fra stalde og marker af kvælstofholdig ammoniak og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra gylle og ajle. Se mere her.
Jord- og grundvandsforurening:
Et væsentligt bidrag til jordforureningen er deposition (nedfald) af ammoniak fra luften og tilførsel af næringsstoffer ved udbringning af handels- og husdyrgødning på markerne. Det drejer sig om kvælstof i form af nitrat og andre kvælstofholdige stoffer, fosfor i form af fosfater og andre fosforholdige forbindelser.
Med handels- og husdyrgødning tilføres også tungmetaller som cadmium, kobber og zink m. fl. der stammer fra forskellige kilder. Cadmium findes i fosforgødninger, kobber og zink tilsættes bl.a. dyrefoder som "antibiotika".
Med sprøjtemidler tilføres forskellige plantegifte til jorden.
Grundvandsforurening opstår ved nedsivning af gødningsrester, sprøjtemiddelrester og andre stoffer til de underliggende jordlag, hvor omsætningen er meget begrænset. Herfra siver stofferne videre til grundvandet.
Forurening til vandløb, søer og havet:
Forurening af vandløb søer og havet sker hovedsagelig gennem overfladisk afstrømning fra landbrugsarealerne til vandløb, men kan også i mindre omfang ske via grundvand, hvor grundvand f.eks. er en væsentlig kilde til vand i et vandløb eller sø. Alle ovenfor nævnte forurenende stoffer tilføres også "overfladevandet".
De vigtigste næringsstofforureninger er, som nævnt ovenfor, kvælstof og fosfatholdige forbindelser.